Valsgård Hallens historie
Valsgård Hallens historie
Her kan du læse om Valsgård Hallens begyndelse.
Valsgård Hallens historie
I starten af 1985 fik daværende akademiingeniør Svend Poulsen en idé, der i dag har vist sig, at have stor betydning for byen Valsgaard. Han ville bygge en idrætshal, der skulle danne rammerne for den aktive livsstil for borgerne i Valsgaard. Og det er netop dette år, 1985, at Valsgaardhallen har sin begyndelse.
Der var i Arden Kommune, som Valsgaard var en del af dengang, et ønske om opførelse af endnu en idrætshal et sted i kommunen. Men lige præcis hvor den skulle placeres, var ikke fastlagt. Svend Poulsen fik samlet et haludvalg, der bestod af en gruppe privatpersoner, der skulle være med til at kæmpe om en hal i Valsgaard. I starten mødte Svend Poulsen og resten af haludvalget en række udfordringer fra blandt andet politikerne i byrådet. Og uden en etableret idrætsforening i byen, var det op af bakke for Valsgaard.
”Hvorfor bygger I den så ikke bare selv”? spurgte Svends kone, da Svend kom frustreret hjem fra et af de første møder. Ja, hvorfor egentlig ikke, tænkte Svend og en ny plan tog form. Svend samlede herefter en gruppe borgere med forstand på såvel byggeri som økonomi og lokalpolitik til et nyt haludvalg. Og så gik det stærkt..
- maj 1985 indkaldte haludvalget til et borgermøde hvor projektet samt budget, finansiering, drift og tegninger blev fremlagt. Interessen for projektet var stor og til mødet var der 200 fremmødte borgere.
- maj 1985 gik 61 indsamlere fra hustand til hustand for at indsamle penge til projektet. Det lykkedes indsamlerne, over al forventning, at samle 1,3 mio. kr. fra Valsgaards borgere.
- maj 1985 fremlagde haludvalget et lokalplansforslag for byggeri af en hal i Valsgaard for byrådet. Efter halvanden times hed debat i byrådet blev byggeriet godkendt. Fordelen ved Valsgaardhallen var, at projektet skulle gennemføres med private midler, uden kommunal støtte og af lokale håndværkere – og samtidig var der på daværende tidspunkt allerede indsamlet 1,3 mio. til projektet.
Hallen var beregnet til at koste omkring 2,5 millioner og med støtten fra borgerne og banklån kunne projektet påbegynde. Torsdag d. 15. august 1985 blev borgerne inviteret til at overvære første spadestik. I et dejligt sommervejr mødte 250 mennesker op og var med til at markere Valsgaardhallens spæde start.
Herefter kunne de lokale håndværkere påbegynde arbejdet med hallen og d. 20. december 1985, omtrent et år efter Svend Poulsens ønske om en hal, blev Valsgaardhallen indviet. Den oprindelse plan var at påbegynde byggeriet i august 1985 og være færdig den kommende jul – og den plan viste sig at holde. Hallen var nu klar til at danne rammerne for en masse glædelige stunder, der hylder fællesskabet og forskellige sportsgrene.
Valsgaardhallens historie bærer præg af et stærkt sammenhold og stor støtte fra borgerne, hvilket har betydet, at medierne havde stort fokus på dette i projektforløbet og med overskrifter som: ”Hallen i Valsgaard fik et klappende rygstød”, ”Når et sogn virkelig står sammen” og ”Næsten hele byen med til idrætshallens rejsegilde” har Valsgaard været med til at vise, hvor langt en by kan komme ved at holde sammen.
Siden hen er Valsgaardhallen blev udbygget flere gang med redskabsrum og flere omklædningsrum. I juni 1994 blev hallen udvidet med en springgrav og også her var det lokale kræfter, der tog fat. Både håndværkere, andre borgere og børn samledes om projektet. Et projekt, der ikke blot bar præg af hårdt arbejde – men også af et fællesskab og muntre stunder.
- november 2004 blev hal 2 indviet – endnu engang ved hjælp af frivillige og borgerlån. Den daværende Arden Kommunes borgmester H.C. Maarup udtalte dengang om byggeriet, at borgerne i Valsgaard havde vist, at hvor der er vilje, er der vej samt at borgerne havde vist et imponerende engagement, sammenhold og initiativ. Hallens endevæg blev pyntet med en unik udsmykning lavet af en lokal kunstner – 10 plexiglasplader med figurer trukket ud fra væggen illustrerer ni forskellige idrætsgrene.
I dag er Valsgaardhallen stadig med til at danne rammerne for mange forskellige aktiviteter. Det er ikke blot et sted, hvor man kan dyrke idræt men også et mødested for både store og små. Hallen er dagligt besøgt at alt fra dagplejere, børnehave, skole, der skaber liv i hallerne til seniorer, der mødes i cafeteriet til et spil kort eller billard og en god snak over en kop kaffe.